 1821 - 1903 (82 år)
-
| Navn |
Thomas Christian Jensen [1, 2, 3, 4, 5] |
- Kaldte sig Thomas Hasseriis efter soldatertiden.
|
| Præfiks |
Arbejdsmand |
| Fødsel |
27 apr. 1821 |
Budolfi, Ålborg  [6] |
| Køn |
Mand |
| Død |
23 jun. 1903 |
Gamborg [7] |
| Notater |
- Sønnen Jens Christian skrev om sin barndom. Se nede under dokumenter.
Barnebarnet Ida skrev en lille stil om Bedstefar. Se nede under dokumenter.
- Citat fra sønnens erindringer:
Mine Forældre havde begge i flere År før deres Ægteskab tjent hos Tobaksfabrikant Frederik Obel ( Broder til C. W. Obel ). Min Fader var Kusk for Obel, der selv rejste for Firmaet, og den Gang foretoges alle sådanne Rejser med privat Køretøj ligesom nu med privat Automobil. Min Fader har fortalt, at hans Chef gav ham Lov til at ryge Pibe under Kørslen mellem Byerne, men han føjede til. ”Du skal stoppe af min Pose, for jeg vil ikke have enhver Røg i min Næse.”
Min Moder tjente Obel som Husbestyrerinde på Vandmøllen ”Godthåb”, som lå 2 Mil syd for Ålborg. Den blev af Firmaet Obel omdannet til Papirfabrik, og min Moder forestod Husvæsenet for en hel Stab af tyske Papirsvende, som drev Fabrikken. (Papirfabrikken blev drevet af Frederik Obel 1842-1855)
Obels gjorde mine Forældres Bryllup, og de kom stadig i Obels Hus og fik venlig Modtagelse der for mange Års tro Tjeneste. De hentede også der en Gang ugentligt Aviserne for den forløbne Uge. Befolkningens brede Lag holdt ikke selv Aviser den Gang.
- Thomas Christian Jensen, kaldte sig senere Hasseriis, Arbejdsmand
1821 Ålborg – 1903 Gamborg, 82 år
Han var ældst af 4 børn. Ved FT 1834 var Thomas 13 år og tjenestedreng hos en gårdmand. Dokumenter på rigsarkivet, ansøgning om erindringsmedalje, fortæller, at han var i soldatertjeneste fra 1843 til 1850, og at han deltog i den 1. slesvigske krig 3års Krigen. Her bruges første gang efternavnet Hasseriis, hvilket var meget brugt i militæret. Den befalende kunne ikke huske hvor de menige kom fra, når de red rundt i landet. Han kaldte derfor på den som var lokalkendt. Hasseriis. Thomas nævnes også som krigsinvalid. Han havde efter slaget ved Fredericia en stiv arm. På sine gamle dage fik han en krigspension.
FT 1855 Thomas var 33 år, arbejdsmand og gift med Ane, de boede i Hjelmarstald (se Ane), i baghuset til gården. I 1860 boede de i et hus i Hasseriis med sønnen Jens Christian. Der boede de også i 1880 hvor Thomas var 58 år og Ane 63 år. I 1881 flyttede de ned til sønnen Jens Christian i Lind ved Herning, hvor hans unge kone kom 1/2 år senere. 2 år efter flyttede hele familien til Brund ved Horsens og Thomas gik med køerne 10 mil. Et par år efter flyttede alle til Gamborg.
- Rytteriet ( husarer og dragoner) har brugt bynavn til de menige meget langt tilbage i tiden og bruger fortsat traditionen.
Rytteriet, den mest bevægelige enhed i hæren, fandt det fornuftigt at kunne kalde en lokalkendt mand frem for at ride forspids, det kunne være katastrofalt at ride forkert.
Skikken med bynavn til soldaterne stammer fra de mange tyske befalingsmænd og officerer i den danske hær tilbage fra 1600tallet. Officererne kalde sig ofte et von og et stednavn og det har bredt sig også til danske befalingsmænd og soldater.
|
| Person-ID |
I235 |
Mine børnebørns aner |
| Sidst ændret |
19 aug. 2026 |
| Familie |
Ane Justsdatter, f. 29 nov. 1816, Budolfi, Ålborg d. 29 dec. 1891, Gamborg (Alder 75 år) |
| Ægteskab |
6 maj 1854 |
Øster Hornum, Ålborg |
- Copuleret Ungkarl Thomas Christian Jensen født 27 april 1821 Aalborg, tjener som Kudsk i Papirmøllen og Pigen Ane Justdatter født i Hasseriis d. 29 Novemb. 1816, tjener i Papirmøllen.
- Papirmøllen lukkede samme år.
|
| Børn |
|
| Familie-ID |
F72 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
6 jul. 2026 |
-
-
-
| Kilder |
- [S10] FT 1834, Ålborg Budolfi.
- [S15] FT 1855, Hjelmerstald.
- [S16] FT 1860, Budolfi landsogn.
- [S20] FT 1890, Gamborg.
- [S21] FT 1901, Gamborg.
- [S43] KB Budolfi, Ålborg, 1821.
- [S53] KB Gamborg,, 1903.
- [S43] KB Budolfi, Ålborg, 1819.
|
|
|
